Solsikker- dyrkning under danske forhold

Solsikker- dyrkning under danske forhold - SEGES Projektsitet

Projektets formål er at indføre solsikke som en alternativ olieplante ved siden af vinterraps til økologisk dyrkning på egnede lokaliteter i Danmark.

Målet er at finde de bedste sorter til økologisk dyrkning under danske forhold og dermed skabe grundlag for en større dansk økologisk olieproduktion. Således får danske økologiske planteavlere en alternativ afgrøde, der i modsætning til raps kræver mindre gødning og etableres om foråret. Hvis det lykkedes at finde en tidlig sort og en sikker dyrkningsmetode til solsikker, kan den danske olie og proteinproduktion få et løft og supplere importeret spiseolie og pressekage.  

Moderne solsikkesorter udmærker sig ved høje udbytter og olieprocenter på omkring 40 pct. Som biprodukt er pressekagen efter olieudvindingen særdeles eftertragtet pga. et højt indhold af essentielle aminosyrer, som er vigtige i forbindelse med produktion af afstemt foder, til især økologisk fjerkræ.
Økologiske landsforsøg i 2014, hvor solsikker indgik i tre forsøg med forskellige proteinafgrøder, viste et gennemsnitlig udbytte på 24,4 hkg. Forsøget viste også, at tidlighed er nøglen til høst af tørre og sunde frø. Tidligheden kan opnås ved valg af sorter og dyrkning på egnede lokaliteter og har stort fokus i projektet.

En vigtig del af projektet er udførelsen af 4 landsforsøg med 5-7 forskellige tidlige solsikke sorter udført på lokaliteter med årsnedbør på under 700 mm og med minimum 1.600 graddage fra 1. april -1. oktober, fx Sydals, Møn, Falster, Vestsjælland eller Bornholm. Ved anlæg af forsøg bygges der videre på omfattende erfaringer fra danske dyrkningsforsøg, som er blevet udført på statens forsøgsstation i Roskilde fra 1972-1994.

En anden vigtig aktivitet er at evaluere frøenes og oliens kvalitet, ved analyser og prøvepresninger, i det omfang mængderne tillader det.

 

 

Økologiske del af Planteavlsoversigeten
Markvandring d. 7. september 2017.
Artikel bragt i ØKOLOGI - inspiration til jordbruget nr. 7, 2017.
Artikel i "Økologi - Inspiration til jordbruget", november 2017.
Det første dyrkningsår i forsøg med solsikker har vist sortsforskelle i udbytte, protein- og olieindhold, samt blomstringstidspunkt. Der har været store udfordringer med angreb af gråskimmel før høst.
Hellevad, torsdg den 7. september 2017.
Helevad, torsdag den 7. september 2017.
Opslag og video.
Økologiske markforsøg 2017 - Solsikker som ny højværdiafgrøde.
Omtale i Økologi og Erhverv den 29. september 2017.
Forsøgsplan og enkeltforsøgsresultater.

© 2021 - SEGES Projektsitet